Hjemløse Salon
- Projektdesign til Kollegiet – et herberg for hjemløse. Design af værested, reception og opholdsrum.
- Kollegiet – WeShelter Gl.Køgelandevej, Valby.
- 2011
- Samarbejde med designer Laura Winge
Uddrag fra rapport udført for Kollegiet
Kan en institution ose af hjem? Hvordan skaber vi ejerskab? Kan vi dekonstruere forestillinger om hjemløse? Brugerne er eksperter i egen situation: den centrale driver er brugernes oplevelse. Med udgangspunkt i udviklingsprocesser og antropologisk research, udviklede vi et koncept for Kollegiets reception og opholdsrum. Et værested med funktioner i forlængelse af den nye pædagogiske linje på stedet.
“Målet er at skabe et sammenhængende værested som kan udgøre Kollegiets fremtidige sociale mødested og modtagelse. Stedets nye ledelse ser gerne at den nye pædagogiske linje manifesteres i de fysisk rammer.”
“Med udgangspunkt i metodik fra brugercentreret design skal de pågældende lokaler gentænkes og designes så det kan fungere som den fysiske såvel som mentale imødekommende ramme for det sociale møde mellem beboere, ansatte, frivillige og andre samarbejdspartnere på stedet.” En genforhandling af rummets mentale funktioner hvor brugernes relationer bliver synlige i nye sammenhænge ..
“Vi vil skabe et rum som brugerne – beboere, frivillige og ansatte kan identificere sig med, og som i dagligdagen er med til at sprede stolthed over stedet, både som hjem og som arbejdsplads.
Visionen er et rum der imødekommer kontakten imellem beboere og ansatte, og dermed hjælper til at udføre de administrative funktioner rummet også besidder, samtidig med at beboerne oplever at det er deres hjemmebane der bliver optimeret gennem projektet.”
“Brugercentreret design handler om at inddrage brugerne i udviklingen af nye ideer og koncepter. Brugerne er eksperter i egen situation, og inddrages i processen som sådan, hvilket sikrer involvering og identifikation med den endelige løsning, og bidrager til ejerskab. Gennem brugerinddragelse og brugercentreret design, ønsker vi at indkredse brugernes erklærede og uudtalte behov, samt at afdække stedets potentialer.”
“Ved at gennemføre en grundig researchfase på stedet, som kan indeholde eksempelvis workshops omkring dialog-billedkort og andre procesværktøjer, ønsker vi at alle repræsenteres ligeværdigt, og derigennem bidrager til stedets kommende identitet. Endvidere ønsker vi at synliggøre værestedets brugerkultur: Hvilke sociale processer foregår der, og hvad er stedets primære og sekundære funktioner.”
Dialog-kort
Kunst kan i denne sammenhæng bruges til at stille spørgsmålstegn ved konstellationen brugerne imellem. Beboernes dagsorden kontra ansattes og frivilliges. Rummet skal iscensætte de sociale koder og prikke til de vante forestillinger og stedets karakter af institution. Som kunstgreb forholder vi os til fordommene om hjemløse. Ambitionen er at sparke lidt til hierarkiet, for på den måde med det nye rum, at kunne iscensætte disse fordomme i en kunstnerisk kontekst der spejler og sættes op imod beboernes egne selvopfattelser, vi kan med kunst som redskab dekonstruere forestillingen om hjemløse både i egne rækker og udenfor i det omgivende samfund, og give et tiltrængt skub til det institutionelle miljø som stedet stadig emmer af..
SpaceMatter / Maja Lindberg
Oehlenschlægersgade 78, 1663 Kbh V
+45 26120046
maja@spacematter.dk
Har du spørgsmål - ønsker du mere information om et projekt - eller vil du høre om SpaceMatter kan hjælpe dig med dit projekt - stort eller lille - tager jeg gerne en uforpligtende snak .. Du er velkommen til at ringe til mig.