“Filmen er en afvæbnende bittersød parafrase over det grundlæggende paradoks for den vestlige verdens humanistiske værdisæt: At fundamentalisme i sidste ende må stoppes med magt. Den er samtidig et pragmatisk skuldertræk over for den på mange måder rædselsfulde karikaturkrise. På fornem vis lykkes det Dorte Warnøe Høgh at sætte etiske, politiske eller religiøse konflikter i et principielt perspektiv.”

Filmmagasinet Ekko